Fri fragt over 399 kr
Fragt fra 49 kr
Vælg selv Udleveringssted
Levering 1-2 hverdage
Sikker handel
Kundeservice
Troldens julekalender (Forfatter LHO) 24. december Det var juleaftens dag, og det sneede stadig. Trolden havde delt et par stykker steg med katten, men der var stadig alt for meget mad tilbage i spisekammeret. Og de flot indpakkede gaver havde han heller ikke nogen at dele med….. Alfen havde han ikke set længe, og han tvivlede på, om hun ville bevæge sig ud i den stærkt dalende sne. Tænk, hvis hun var sneet inde hjemme i sin hule uden mad til juleaften! Trolden grublede over situationen uden dog at vide, hvordan han skulle tackle den…… Der var en af pakkerne fra sækken, der var særligt flot pakket ind, og som han i smug havde pakket ud; for den var jo kun lille og der var masser af gaver til udpakning juleaften. Den lille æske havde afsløret et par smukke øreringe med funklende sten formet som isblomster; de ville sikkert klæde et par alfeører…… Trolden grublede lidt igen efter at have pakket gaven ind igen med det røde bånd. Katten mjavede nu uden for døren igen, og trolden åbnede døren for at kaste en åben dåse kaviar ud, som han alligevel ikke brød sig om. Mens katten kastede sig over kaviaren, fik trolden øje på det lille smukke juletræ ved stien. Det kunne han jo godt fælde og sætte ind i hytten med lidt lys på. Efter at have installeret træet i hulen med hvad han nu havde af pynt grublede han lidt igen….. Strengt burde han vel - nu hvor det var juleaften om en times tid - sikre sig, at ingen gik sultne og gaveløse omkring her i højtiden, fordi man var sneet inde. Han kunne jo trække sin kælk rundt om søen og se, om der var nogen, der havde brug for mad og varme. Trolden begav sig ud i sneen. På den anden side af søen kiggede alfen på den gave, hun havde fået indpakket i herretøjsbutikken i landsbyen, og som indeholdt et smukt silketørklæde i kunsterstil. Den lå på hendes bord, og nu havde hun ikke nået at aflevere den hos trolden inden juleaften; det havde sneet for kraftigt, og nu var det for sent. Da bankede det på døren til hulen, og alfen så trolden stå uden for døren med sin kælk med en sovende kat på. Den ellers fåmælte trold tænkte, at det var nu det gjaldt og i løbet af de næste par minutter havde han overbevist den måbende alf om, at det var bedst at fejre jul, når man var to, at han havde både andesteg, dyre småkager og årgangsvin på lager, at der var gaver, der skulle uddeles og pakkes op, og at der var varme i brændeovnen i hulen ved hjemkomst på kælken, som han i øvrigt nok skulle trække hele vejen i sneen gennem skoven. Sent juleaften sad den sorte kat uden for troldens hytte og lyttede til stille julesang, latter og lidt for meget champagne i glassene. Katten greb resterne af et andeskrog i munden og traskede langsomt afsted hen langs skovstien mod den næste landsby i sognet, som vist allerede nu havde ambitioner om at blive næste års vinder af julekonkurrencen om en tur til Nordpolen.  23. december Det var begyndt at sne igen efter nogle dage med tørvejr og frost. Snepudderet lagde sig langsomt ned over granerne i skoven. Søen var frosset pænt til og lignede nu en kæmpe isdessert med flormelis. På en sneklædt skovsti spankulerede en sort kat hen mod det lille flotte juletræ, som alfen havde udset sig, men som hun ikke havde kunnet hente…… Katten kunne lugte de fiskerester og - ben, som trolden havde smidt ud efter flere dages festmåltid i hytten, og som var landet under det smukke lille juletræ. Katten slikkede sig om munden og lagde sig dovent ind under træet, hvor der var læ og ly for sneen og og gav sig i kast med de lækre rester af laks. Da den var mæt og havde sovet det meste af dagen væk, vågnede den ved uglens tuden. Måske var der mere mad at hente i hytten ved siden af, hvor trolden boede….. den kunne fornemme lys og varme og satte sig tålmodigt til at mjave højlydt og sultent uden for troldens dør.  22. december Det var sidste søndag i advent. Der ventede nu et kæmpe oprydningsarbejde i træhytten efter fredagens julefrokost. Ingen af nisserne havde gidet rydde borde til side, samle andeskrog op fra gulvet eller tømme gløggsjatter fra de krus, der stod alle vegne i hytten. Tavse og lidt flove samlede nisserne sig nu for at gøre salen ryddelig efter julefrokosten. Storskærmen var tændt, og der kørte en lind strøm af indslag hen over skærmen med indslag fra landsbyen, hvor journalisterne kommenterede på landsbyens vinderposition i konkurrencen. Nisserne havde slået lyden fra…. Da salen så pæn og ren ud igen, satte de sig stilfærdigt ved et bord med hver sit glas varm solbærsaft og skålede; Tænk, at de faktisk havde vundet konkurrencen og nu fik reklame i hele verden. Og den fantastiske tur til Nordpolen var tilgået den, som faktisk havde fortjent den mest, nemlig nisseenken, der ellers havde kunnet se frem til en sorgfyldt ensom jul uden sin elskede afdøde mand. De håbede alle, at hun ville sende dem en julehilsen i landsbyen og fortælle om alle de fantastiske oplevelser på Nordpolen; om glamourøse julefester, helstegt kronhjort på spyd og dans og musik i sneen med isskulpturer - og måske om julemandens lange snehvide skæg nu også var helt ægte……  21. december Rensdyrkanen fløj i fuld fart hen over nattehimlen med en baggrund af stjernskud og langsomt dalende sne med kurs mod Nordpolen…. I kanen sad vinderen af konkurrencen og glædede sig til turen til Nordpolen og besøg hos julemanden. I et virvar af glædesrus over, at have vundet julekonkurrrencen om den bedste julelandsby, for meget stærk julegløgg og uenighed om, hvem der skulle udvælges til at deltage i juleturen - så var nisserne kommet groft op at skændes og det var endda kommet til håndgemæng uden for hytten; for alle ville jo gerne på denne fantastiske tur…… den ene nisse efter den anden havde fremhævet sine gode ideér i forbindelse med juleaktiviteterne, og nogle havde også fremført troldens indsat med juleskulpturen og alfens store bidrag til de fattige og trængende med salget af konfekt på torvet tidligere i december. Hun sad nu i kanen og spejdede eftertænktomt op mod stjernehimlen indhyllet i pelstæpper og med et glas sprudlende champagne i hånden….. Det var bestemt ren luksus og ikke noget, hun havde regnet med. Under forvirringen og slagmålene uden for træhytten havde hun stille og roligt pakket en lille kuffert med de mest nødvendige ting; festkjoler, pels og varme støvler til gala på Nordpolen. Hun havde også medbragt den lille pakke, der havde ligget uden for hendes dør lige før julefrokosten; et par øreringe med bjælder af guld og med en lille hilsen fra en kær ven ude ved søen …… Nisseenken sukkede målbestemt og veltilfreds og rettede på sin hvide hestehale…… Hun ville tage eventyret ind, og selv om, der var en returbillet inkluderet i præmien, havde hun besluttet sig for ikke at vende tilbage…..  20. december Sidste fredag før jul og den traditionelle julefrokost skulle afholdes i den store træhytte uden for landsbyen. Den almindelige begejstring over en fest med rigelig mad, drikke og julebanko var yderligere opildnet af spændingen over afsløring af, hvem der mon vandt julekonkurrencen og dermed svipturen til Nordpolen med besøg hos julemanden! Alle nisserne strømmede til hytten iklædt deres bedste tøj og nye røde huer og med forventningsfulde røde kinder. Salen var festligt pyntet af nisseenken og hjælpere; men i år var det med en vis tristhed, for hendes mand skulle jo ikke opleve den festlige stemning og de flot dækkede borde med rensdyrhoveder i guld som pynt og kun oplyst ved levende stearinlys…. Enken havde tørt sine forgrædte øjne og iføtt sig en flot lang guldkjole med røde prikker i velour, havde sat sit hvide hår op i en flot hestehale og sad nu stille klar til julefrokosten med udsigt til storskærmen, hvor vinderen af julekonkurrencen ville blive annonceret senere på aftenen. Efter julebuffeten og et opstemt slag banko var luften nu så tæt af spænding, gløggdunst og sved at det var svært at se noget i salen. Stearin lysene var blæst ud, og pludselig tændtes storskærmen på væggen og selveste julemanden tonede frem på en baggrund af kridhvide snebakker og med en mikrofon i hånden……..Festsalen blev bomstille. Julemanden rømmede sig i sin mikrofon: Konkurrencen var nu afgjort, men der var en lille ændring i præmien; Svipturen skulle allerede finde sted nu, da julemanden mente, at han ville have for travlt til besøg på selve juleaften, så vinderen skulle faktisk være klar, da der ved midnat ville stå en rensdyrtrukket kane klar til afhentning af vinderen uden for døren i den heldige by. Julemanden opfordrede alle deltagerbyer til hurtigt at udvælge en enkelt nisse, der kunne stå rejseklar nu. Der gik et sus igennem salene; hvem skulle de dog vælge, hvis de vandt, og hvem kunne være rejseklar så hurtigt? Da lød der i sneen udenfor træhytten rensdyrhove i fuld fart, ringende bjælder og julemusik, og himlen blev oplyst af et kæmpe lysshow, da julemandens kane standsede uden for netop deres træhytte - og netop deres landsbys navn tonede nu frem på storskærmen som vinder!  19. december Nu var der kun 5 dage til jul, og alfen sad i sin hule og lavede lister over sine sidste gøremål; indkøb af mousserende julevin med glimmerdrys, ekstra stearinlys og en lille lækker and…, og et lille juletræ skulle jo også findes. Alfen rynkede brynene…. Hun havde allerede udset sig et lille smukt træ i skoven, men det befandt sig desværre meget tæt på troldens hule…. og hvordan skulle hun få fældet det og bragt det hjem? Og trolden havde nok travlt og var blevet for fin til at tale med hende, nu hvor han havde været i TV og alle talte om hans fantastiske skulptur og fremtidige udstillinger, der skulle holdes i det nye år…. Og så var der julegaverne: Alfen havde set et par flotte øreringe med små bjælder i guld, som hun ville købe til nisseenken, for enken havde været så flink ved hende, og hun havde jo netop mistet sin mand og trængte til en opmuntring…. Alfen havde også set et meget smarts silketørklæde i en lille eksklusiv herretøjsbutik inde i byen; det ville se godt ud om troldens hals, nu hvor han sikkert skulle deltage i alle mulige interviews i TV….. Alfen begav sig i ind mod landsbyen med sin kælk trukket efter sig til at hjembringe sin indkøb på, mens sneen knasede under hendes røde pelsbesatte støvler …. Imens var trolden i gang med at tømme julesækken med de flot indpakkede gaver; han mærkede på pakkerne og prøvede at gætte, hvad der mon var i. Hans spisekammer var nu fyldt med så mange lækre sager, at han tvivlede på, at selv han kunne spise det hele; flotte fasaner og ænder, gåseleverpostjej og julekager og godter fra alle verdens lande og flasker med dyr cognac og champagne! Gid han dog kunne dele alt dette med alfen juleaften! Men alfen syntes nok, at han havde givet køb på sine principper ved at stille op til det åndssvage interview i TV og ønskede nok slet ikke at dele julen med ham…….  18. december Onsdag morgen var julekomitéen hasteindkaldt til statusmøde: Tænk, at deres landsby, skov og sø havde fået så meget opmærksomhed i medierne, og at folk verden over var så begejstrede! Og tænk, at den gnavne trold faktisk havde givet et interview og fortalt om skulpturen, der nu stod på hitlisten over de seværdigheder, man absolut måtte se her op til jul! Nu måtte deres chancer for at vinde julekonkurrencen da vist være MEGET store. Men hvordan kunne de sikre, at præmien ikke gik til anden side…… Nej, de måtte finde på noget mere. Nisserne diskuterede højlydt, og forslag blev bragt på banen. Men alle de foreslåede aktiviteter lød tamme, og julekomiteen måtte erkende, at de gode idéer nu var sluppet op. Nu måtte de bare afvente dommernes afgørelse om 2 dage…….  17. december En uge før jul var journalisterne fulde af iver for at bringe de bedste julehistorier. Indslaget fra julemarkedet var blevet sendt på TV og seerantallet var steget betragtelig; ja, folk ringede og skrev ind og ville se mere om livet ved landsbyen, skoven og søen her ved juletid! Fra en pålidelig kilde havde journalisterne opsnuset sidste nyt: Der var nu opstillet en fantastisk engleskulptur på torvet, og kunstneren var vist en hemmelighedsfuld excentriker, der sjældent viste sig uden for sin dør. Det ville blive en fantastik historie at bringe, hvis man kunne få et interview med kunstneren, der vist boede i en hule ude i skoven….. Belæsset med kameraudstyr og store mikrofoner begav journalisterne sig ud i den sneklædte skov godt indpakket i tykke halstørklæder, pelshuer og snestøvler medbringende termokander med dampende hed romtoddy. Inde i sin hule sad trolden og hørte forfærdet på støjen udenfor: Hvordan slap han mon af med den horde af emsige journalister. De ville sikkert belejre hans hule til langt hen over jul, hvis de ikke fik, hvad de kom efter….. Et par timer senere var de der stadig, han kunne høre dem trampe rundt og filme i skoven, og han var udmattet af sult og måtte ud og skaffe noget mad. Forsigtigt åbnede trolden sin dør på klem og bjæffede olmt: ”I får kun et interview, hvis I til gengæld stiller med en kæmpe julekurv med mad og drikke, som kan vare helt til nytår!” Der blev helt stillede blandt journalister. Ved eftertanke åbnede trolden atter døren på klem: ” OG en stor sæk julegaver – og de skal være pænt indpakkede!” Der blev nu travlt blandt journalisterne, der hurtigt fik arrangeret en transport af lækre julegodter, mad og drikkevarer samt en stor sæk med forskellige julegaver indpakket med flotte sløjfer bragt til hulen. Trolden sukkede, tog imod kurv og gaver, luntede ud af hulen og gav et kort interview med kameraerne kørende, mens han tænkte på alle de gode sager, han skulle nyde, når journalisterne var væk.  16. december I den tætte og hurtigt dalende sne blev troldens engleskulptur mandag formiddag transporteret på en kæmpe slæde trukket af oplagte slædehunde med bjælder om halsen. Turen gik ind mod landsbyens torv, hvor den skulle præsenteres for alle beboerne. Trolden var træt….. han havde arbejdet hele natten uden hverken mad eller søvn, men den ene time havde taget den anden, og han var stolt af sit værk: En stor træ-engel med en kurv fuld af gran i favnen. Den ville se flot ud på torvet…… Trolden gabte og luskede ind i sin hule og faldt straks i søvn til lyden af slædehundenes bjælder i det fjerne. Senere den dag blev skulpturen – dækket af et stort rødt klæde – stillet op på torvet. Alle nisserne var spændt mødt op for at se, når dette kunstværk blev afsløret. Også alfen havde taget turen ind til landsbyen for at se, hvad det var trolden havde haft så travlt med. Alfen holdt sig lidt i baggrunden, men med god udsigt til skulpturen, når tæppet blev fjernet. Julekomitéen havde spurgt enken, om hun ikke ville sige et par ord i denne anledning – ja, hun skulle jo ikke føle sig udenfor denne jul, nu hvor hendes mand var gået bort. Stilfærdigt holdt enken en lille tale, hvor både hendes afdøde mand, landsbyens fantastiske juleengagement og troldens overraskende kunstneriske evner blev nævnt - samt håbet om, at landsbyen måtte vinde julekonkurrencen om turen til Nordpolen. Enken hev tæppet af skulpturen, og straks kom der begejstrerede udråb fra nisserne: Åh, Ih, ah, og alle klappede højlydt og længe. Først da turde alfen åbne sine øjne, som hun havde lukket i spænding, og løftede dem mod engleskulpturen: Og da mødte hun sit eget ansigt fint udskåret i træ………  15. december Søndag var der påfaldende stille efter julemarkedet. Solen skinnede over det frostklare landskab, og isen på søen var skøjteklar, men der var hverken nisser, alf eller trold på færde. Solens stråler trængte ned gennem de frostdækkede grantræer i skoven, men også her var der tyst, bortset fra en svag lyd af sliben. Trolden var nemlig vågnet tidligt den morgen – klar over, at han måtte skynde sig at få skulpturen færdig, for den blev hentet dagen efter af nissekomitéen, der havde indvilliget i at hente den på en kæmpe slæde trukket af slædehunde og hvem der ellers havde lyst til at hjælpe til. Alfen sad stille i sin lyse hule. Julemarkedet havde forstærket hendes julehumør, men nu var der jo også kun 9 dage tilbage til juleaften. Hun tænkte trist på, om juleaften mon skulle tilbringes alene med en skøjtetur ved midnatstid, mens alle nisserne festede sammen med gaver, sang og mad. Trolden holdt nok slet ikke jul – han havde i hvert fald intet sagt til julemarkedet. Mon trolden bekendte sig til gamle hedenske skikke eller gik i vinterhi og faktisk synes, at julen var en omgang sentimental pjat? Også i landsbyen var gaderne øde. Nisserne befandt sig indendørs, mætte af de sidste mange dages aktiviteter. De ville samle kræfter til det næste punkt på juletidens dagsorden og sad stille, rødkindede og eftertænksomme, indtil decembereftermiddagens mørke langsomt sænkede sig. Solen forsvandt og med mørket bredte der sig samtidig flere tunge skyer over landsby, skov og sø. Nu kom sneen endelig……  14. december Lørdag blev der holdt julemarked i skoven. Denne gang var der ingen gode gerninger eller indsamling til de fattige og svage. Her drejede det sig om at få nogle penge i kassen til julegaver til ens egne nærmeste - og om at få en hyggelig dag med julestemning, for der var jo kun 10 dage til jul. Boder med gløgg, kakao, klejner, julehotdogs, shots af gin med tranebær fra skoven, hjemmelavet julepynt af fløjl og guld, pelskraver og stearinlys med duft af gran skød op i morgentimerne klar til det store rykind af nisserne, der var parat til more sig og bruge penge. Nissekomiteén havde desuden kontaktet en journalist fra et landsdækkende nyhedsmedie og håbede på at få omtale, reklame m.v., så alle kunne se, at her kunne man altså bare det der med ægte julestemning. Desuden kunne de levere historien om, at den ældste julenisse var gået bort her i december, og det måtte jo tælle med…. Nisseenken var atter trukket i sin røde pels og havde de hvide krøller i høj hestehale og gik rundt og talte med alle de besøgende på julemarkedet, selv om man kunne ane en vis tristhed i hendes blik. Alfen var taget til julemarked i sine nye røde støvler med pelsbesætning og nød den muntre stemning og fik sig en sludder med enken, selv om hendes blik søgte trolden, men han kom nok slet ikke….. Trolden havde lagt sine træskærerredskaber fra sig og var ved at gøre sig klar til julemarkedet…. Inspireret af sit arbejde iførte han sig udover sit sædvanlige tøj et silketørklæde om halsen, så ingen skulle tage fejl af, at her kom en rigtig kunstner. På julemarkedet ville han forsøge at finde en kontaktperson i julekomitéen, som han kunne fortælle om sin juleskulptur og måske få arrangeret, at det færdige værk kunne transporteres til landsbyens torv trukket af en rensdyrkane….. Det første han så, da han ankom til det travle, muntre julemarked var alfen i de nye røde støvler . Trolden rødmede dybt…… Alfen opfattede instinktivt, at hun blev betragtet og vendte sig væk fra sin sludder med enken, og så nu ind i troldens øjne….. Han så nu ganske godt ud med sin kunstnerklud om halsen - lidt af en modeherre, tænkte hun, og snart gik de generte og tavse arm i arm og nød et krus kakao. Trolden spenderede et par julehotdogs for nogle mønter, han havde fundet i skoven, og alle nisserne morede sig og handlede i boderne, mens journalisterne skjult filmede det hele og interviewede et par af de mest ihærdige af medlemmerne af nissekomitéen.  13. december Trolden sad i sin hule og havde dårlig samvittighed….. Han havde ignoreret de gode gerningers dag, selv om han i bund og grund sagtens kunne have bidraget med en lille ting. Det kunne måske også have stillet ham i et bedre lys over for alfen, og nisserne ville sikkert også hurtigere glemme hans uheldige optræden fredag aften til julediskoteket….. Trolden overvejede sine muligheder for at bidrage til julehyggen og fik en lys idé. Han ville udskære en stor juledekoration i træ og pynte den med gran og kogler….. Nej, han ville lave en kæmpe JULESKULPTUR i træ og donere den til landsbyen, og så skulle den stå på torvet og trække nysgerrige blikke og ros, og måske ville han blive kendt som en meget dygtig, men excentrisk kunstner, der altid holdt sig for sig selv, og alle ville komme komme og sætte julekurve med mad og godter uden for hans dør, for at give ham føde og ro til at arbejde med sine kunstværker…. Og alfen ville sende ham beundrende blikke og sprede glimmer og glæde over hans ensomme liv….. Oplivet gik trolden igang med at finde passende stykker træ til opgaven, og snart var han igang med at tegne skitser og udskære en stor engel med en kurv fuld af gran og lys, mens han nynnede en julesang og tænkte på, om hans bidrag mon kunne hjælpe byen med at vinde julekonkurrencen.  12. december I landsbyen var de små brostensbelagte gader pyntet med grantræer, lys, juleklokker og guirlander. De små butikker havde udstillet julemænd, engle, rensdyr i kaner, snelandskaber og røde julehjerter blandt deres varer, og nisserne trykkede deres kolde røde næser mod vinduerne i beundring og købelyst. Alfen var igen trasket til landsbyen, denne gang for at præsentere sit overskud fra konfektsalget for julekomiteen, så de kunne fordele pengene blandt de fattige. Morgenen havde hun brugt på at tælle pengene sammen; sedlerne havde ligget i store stakke på hendes bord, og hun havde haft svært ved tro på, hvor mange penge der var kommet ind. Sedlerne og mønterne havde knap kunnet være i den store indkøbsvogn på hjul, som hun trakt efter sig ind mod byen. Forpustet standsede alfen op foran en af de julepyntede butikker. Sikke mange fine ting, der var; især et par røde støvler med hvid pelsbesætning fangede alfens blik. De var godt nok flotte og ville være dejligt varme, når sneen kom, og smarte at have på, hvis der nu blev afholdt julediskotek igen…….. Alfen kiggede på prisskiltet og rynkede brynene. De butiksejere måtte tjene frygteligt mange penge, men - huskede hun fra gårsdagen indsamling - de havde ikke bidraget med nogen god gerning, og deres navn var heller ikke at finde på plakaten over dem, der deltaget. Alfen sukkede…… I nissernes store træhytte sad julekomitéen og diskuterede kriterierne for, hvem der skulle nyde godt af de indsamlede penge: hvor syg/fattig skulle man være, var det gamle og børn, der skulle have først, var det dem, der i årets løb havde lidt en stor sorg, var det de ensomme? Eller skulle pengene bruges på indkøb af et fælles gode, så som kunstig julesne, hvis der intet kom inden jul? Nisserne var ikke helt enige….. Enken efter juleformanden sukkede, mens nissernes diskussion blev mere og mere højlydt. Ingen af nisserne ænsede derfor, at alfen trådte træt ind i salen med den store taske med penge. Af hensyn til enken foreslog en enkelt nisse, at diskussion fortsatte udenfor, hvor der vist også var nogle kolde juleøl, der ventede. Derfor var det kun nisseenken, der tog imod alfen i salen. “Søde alf”, udbrød enken, “du har vel nok samlet meget ind til sagen, og hvor er dine sko dog blevet slidte af gåturen, din stakkel. Nu kvitterer jeg for pengene, og så beholder du selv en håndfuld deraf - og så går du hen på caféen og får en varm kop kakao med flødeskum og køber dig et par varme støvler til gåturen hjem, ellers ender det med at du bliver forkølet.” Mens enken kvitterede for pengene og skrev alfens bidrag op i bogen, tænkte alfen, at selv om hun ikke havde sin tryllestav længere, så var miraklerne ikke forbi. Nu ville hun købe de smarte røde støvler med pelsbesætning og få sig en kop kakao inden hjemturen til sin hule ved søbredden……  11. december I anledning af den ældste nisses død - og for at få gang i julestemningen igen og dermed forøge vinderchancerne for en tur til Nordpolen - havde nissernes komite besluttet, at onsdag skulle udnævnes til dagen, hvor alle skulle gøre en god gerning mod en, der var dårligere stillet end en selv. Trolden kunne ikke forestille sig, hvem der kunne være dårligere stillet end ham selv og besluttede sig derfor for at ignorere budskabet og lade som ingenting og blive indendørs i sin nu lune hule…… Alfen derimod transporterede sin eventyrligere konfekt til en bod på torvet, satte prisskilte op og et stort skilt, hvor der stod at alt overskuddet ville gå til de syge og fattige, som ville få en fantastisk jul, hvis bare folk ville give så meget, de kunne undvære. Snart stimlede nisserne om alfens farvestrålende bod med den lækre konfekt, og der blev smagt og købt ind, og alfens kasseapparat kunne snart ikke lukkes for bundter af mønter og sedler, og hun opgav hurtigt at tælle sammen. Godt, at hun havde lavet så meget konfekt! Men snart var det sidste stykke solgt, og alfen måtte lukke sin succesfulde bod ned og trave hjem med kasserne, der nu var fulde af penge i stedet for søde sager…. Da dagen var slut, blev der opsat en plakat, der nævnte alle de gode gerninger, der var gjort i løbet af dagen - og hvem der havde gjort dem. Nisserne i julekomitéen trykkede hinanden i hænderne og klappede hinanden på skuldrene og var meget fortrøstningsfulde om, at nu var juleånden genoprettet, og det havde vel nok været en god idé, og selv om vinderturen til Nordpolen stadig hang i en tynd tråd, så ville de fattige i hvert fald få en værdig jul.  10. december Tirsdag morgen ringede kirkeklokkerne vedvarende i landsbyen, så det kunne høres i langt ud i skoven og ved søen i den stille morgen, hvor solen var ved at stå op til en kold frostdag. Alle nisserne havde udskiftet deres røde huer med sorte pelshuer og stimlede nu stille sammen ved kirken, og hviskede til hinanden om nattens triste hændelse: Den ældste nisse var stille sovet ind kort efter midnat efter indtagelse af sit sidste krus gløgg…. han havde vist ikke engang kunnet spise sine yndlingsmåkager dertil! Enken stod trist uden for kirkedøren og tog imod nissernes kondolancer…. Hun så træt og forgrædt ud, men havde dog sat sine hvide krøller op i en smart hestehale og havde sin bedste frakke på: en rød pels, som hun havde fået af sin mand sidste jul. Den ældste nisse blev stille begravet i kulden, mens der blev sunget julesalmer og grædt og pudset næser under de sorte pelshuer, og enken bød efterfølgende på juleøl og klejner på kroen. Men stemningen var mere end almindeligt trykket, for det var aldrig sket før, at en nisse var gået bort i december, og der skulle meget til for at genetablere julestemningen, og chancerne for at vinde konkurrencen om landets bedste julelandsby var nu kraftigt svundet ind, og man kunne kun håbe på et mirakel  9. december Trolden havde sovet hele weekenden…… Nu var det mandag, og han følte sig udhvilet efter den pinlige fredag aften på julediskoteket, hvor han havde brækket sig og var stukket af fra alfen uden et ord til hverken farvel eller på gensyn…. Han var ikke stolt af sig selv. Og han var sulten og frøs, for der var bidende koldt i hulen, selv om det endnu ikke var begyndt at sne udenfor. Trolden skuttede sig. Han stak hovedet uden for hulen og kiggede sig forsigtig omkring. Nej, der var heldigvis ikke en eneste nisse i sigte. Ikke alene slap han så for at høre på deres muntre sang og larmen; han var også fri for at høre på deres dumme drillerier om hans tilstand ved julediskoteket fredag aften. Han åndede lettet op. På skovstien stod en kæmpestor brændekurve med nyhugget brænde. Nisserne måtte have glemt den forleden, da de havde vrimlet rundt i skoven travlt beskæftiget med deres juleforberedelser. Trolden tog med sin store hånd et hurtigt greb om kurven og fik den slæbt ind i hulen. Hvor heldig kunne man være! Ikke bare havde han nu frisk brænde til pejsen, men nisserne havde i deres hastværk også glemt deres termokande og madpakke, der lå blandt brændet i kurven! Sultent kastede trolden sig over de dejlige flæskestegssandwich med rødkål, andelår og vaniljekranse skyllet ned med en liter varm gløgg med rosiner og mandler. Oplivet begyndte trolden at få ild i brændet i pejsen, og snart bredte der sig en dejlig varme i hulen. Mæt betragtede trolden de gyldne flammer i pejsen med et smil om læberne.  8. December Den ældste nisse lå træt og flov i sin seng søndag morgen. Til trods for den position, han besad som formand for julekomiteen, havde han hverken deltaget i tændingen af julelys ved søen eller - han gøs ved tanken - julediskoteket fredag aften. Han følte sig meget sløj og orkede ikke at forlade sin seng her til morgen. Nissens kone stod uden for døren med et krus dampende varm stærk gløgg og et par småkager på en bakke. Måske ville det hjælpe på mandens humør at få en godbid, for han havde længe været træt, trist og slet ikke i julehumør….. Hun åbnede døren og fandt sin mand i dyb søvn igen. Nissens kone sukkede; der var ikke meget gang i den gamle længere. Hun havde håbet, at de kunne vinde turen til Nordpolen og få en oplevelse for livet med kanetur og glamourøst bal hos julemanden, men der var jo ikke ligefrem noget, der pegede i den retning som tingene så ud nu. Søndag morgen var helt anderledes aktiv i alfens hulen. Hun havde spredt en masse ingredienser til julelækkerier ud over sit køkkenbord: marcipan, nougat, rosiner marineret i rom, nødder, guldstøv, smeltet chokolade og frugtfarve i alle regnbuens farver, for nu skulle der laves konfekt, som hun kunne sælge på julemarkedet - og overskuddet skulle gå til de fattige, så også de kunne få en hyggelig jul. Fløjtende gik hun i gang med sit forehavende og havde snart lavet flere bakker med eventyrlige julefigurer i marcipan drysset med tryllestøv i guld, sølv og bronze.  7. December En kold lørdag morgen vågnede trolden op på skovstien med de mest forfærdelige tømmermænd. Han havde pludselig skullet kaste op hen på natten efter alle de juleøl på tom mave og kunne huske at have skyndt sig væk fra julediskoteket, for det skulle alfen ikke være vidne til…. Han måtte være faldet på skovstien på vej væk og lå nu kold i sit eget bræk og havde meget ondt af sig selv. Det havde jo været sådan en god aften, og så endte det sådan! Slukøret luskede han hjem til sin hule for at sove resten af rusen ud. Samtidig var alfen vågnet i sin lune hule. Hun undrede sig over, at trolden pludselig var forsvundet under dansen, for det havde jo været så dejligt at danse rundt under stjernehimlen….. Men trolden havde sikkert slet ikke moret sig…… Tænk, at aftenen skulle ende sådan! Nej, nu måtte det være slut med al den tant og fjas, og hun måtte koncentrere sig om juleforberedelserne, så som gaveindkøb, småkagebagning og hjælp til de fattige. Alfen gabte og faldt igen i søvn med sit dejlige pelstæppe over sig.  6. december Alfen var ved at gøre sig klar til julediskoteket på søbredden – det ville hun ikke gå glip af, for det var så sjældent, der skete noget spændende. Alfen havde iført sig en lang hvid kjole med en pelscape over og støvler med sølvglimmer og begav sig forventningsfuldt ned mod søbredden, hvor hun kunne høre høj julemusik. Samtidig havde trolden forsigtigt banet sig vej langs skovstien ned mod søen. Han håbede, at der var noget at spise, for hans spisekammer havde igen været tomt. Straks blev han budt velkommen af en rødkindet nisse, der rakte ham et stort krus juleøl. 5 store krus juleøl senere – og på tom mave – dansede trolden rundt med alfen på søbredden til den festlige julemusik. Alle morede sig og sang med på julesangene, skålede og lo. Trolden havde aldrig følt sig så lykkelig. Alfen kiggede genert op på trolden; han var nu en flot fyr og slet ikke så gnaven, som hun havde regnet med…….  5. december Juleprogrammet var skudt i gang med pomp og pragt. I løbet af dagen havde nisserne pyntet søbredden med fantastiske julelys, der glimtede om kap med stjernerne på aftenhimlen. Glade nisser spadserede rundt på bredden og sludrede og hilste på hinanden og beundrede julelysene og skoven i baggrunden. Alfen nærmede sig forsigtigt den oplyste sø for at på festlighederne. Imens stod trolden gemt bag et træ og betragtede ensomt den hyggelige sammenstimlen. Blandt de rødklædte nisser så han pludselig alfen. Han havde jo aldrig turdet tilbagelevere stjernetoppen fra hendes tryllestav, som var knækket af i hans hule i sommers. Han havde blot gemt den og betragtet den som et lykkeligt minde. Nej, som trold kunne man nok ikke blive venner med en alf…… Han trak sig længere tilbage bag træet. Hans blik fangede da noget farverigt, der var sat op på træet: En plakat! Trolden missede med øjne og forsøgte at læse opslaget: Julediskotek på søbredden lørdag aften! Musik, dans og gratis juledrinks i månelyset! Og alle var velkomne…… Han ville jo ikke få lukket et øje i den larm! Måske skulle han liste sig derned, når alle nisserne var blevet fulde og ingen tog notits af ham. Måske ville alfen være der…… 4. december Få kilometer fra skoven lå en lille landsby. I udkanten heraf lå et stort træhus i schweizisk stil, og her skulle nisserne holde fællesmøde og lægge en strategi for aktiviteter i julemåneden. I år var det især vigtigt, for man kunne vinde en sviptur i rensdyrkane til Nordpolen juleaften, hvis man blev kåret som mest julede by – og hvem ville ikke gerne møde julemanden og smage hans berømte gløgg? Nisserne strømmede forventningsfulde til fællesmødet med deres termokander med kakao og bagerposer med klejner. Formanden for mødet – den ældste nisse – var træt. Meget træt. Og han havde faktisk ikke rigtig mod på at tage på den tur til Nordpolen, hvis de skulle gå hen og vinde….. ”Velkommen til det 113. årsmøde”, begyndte han mismodigt, ”Jeg foreslår, at vi holder det low-key i år – overforbrug og unødig brug af elektricitet til lyskæder sender et dårligt signal i forhold til klimapolitik osv.” Samtlige nisser buhede højlydt og længe. Den ældste nisse sukkede, men det var der ingen der tog notits af, og snart havde nisserne samlet sig i grupper og lagde lystigt planer for både julediskotek, julegourmetmenuer, import af specialjuleøl, lysshow og fyrværkeri, nissemodeshows og fremskaffelse af store mængder kunstig sne, hvis der ikke snart kom noget af sig selv. Den ældste nisse lukkede øjnene og tog sig en lur, og snart havde de øvrige nisser lagt et storslået program for julens aktiviteter. 3. december |
køb 