Alle bestillinger indtil kl 16.00 ekspederes samme dag Stort lager - Hurtig levering
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Troldens julekalender (Forfatter LHO)



15. december

Søndag var der påfaldende stille efter julemarkedet. Solen skinnede over det frostklare landskab, og
isen på søen var skøjteklar, men der var hverken nisser, alf eller trold på færde. Solens stråler
trængte ned gennem de frostdækkede grantræer i skoven, men også her var der tyst, bortset fra en
svag lyd af sliben. Trolden var nemlig vågnet tidligt den morgen – klar over, at han måtte skynde
sig at få skulpturen færdig, for den blev hentet dagen efter af nissekomitéen, der havde indvilliget i
at hente den på en kæmpe slæde trukket af slædehunde og hvem der ellers havde lyst til at hjælpe
til.
Alfen sad stille i sin lyse hule. Julemarkedet havde forstærket hendes julehumør, men nu var der jo
også kun 9 dage tilbage til juleaften. Hun tænkte trist på, om juleaften mon skulle tilbringes alene
med en skøjtetur ved midnatstid, mens alle nisserne festede sammen med gaver, sang og mad.
Trolden holdt nok slet ikke jul – han havde i hvert fald intet sagt til julemarkedet. Mon trolden
bekendte sig til gamle hedenske skikke eller gik i vinterhi og faktisk synes, at julen var en omgang
sentimental pjat?
Også i landsbyen var gaderne øde. Nisserne befandt sig indendørs, mætte af de sidste mange dages
aktiviteter. De ville samle kræfter til det næste punkt på juletidens dagsorden og sad stille,
rødkindede og eftertænksomme, indtil decembereftermiddagens mørke langsomt sænkede sig.
Solen forsvandt og med mørket bredte der sig samtidig flere tunge skyer over landsby, skov og sø.
Nu kom sneen endelig……






14. december
Lørdag blev der holdt julemarked i skoven. Denne gang var der ingen gode gerninger eller
indsamling til de fattige og svage. Her drejede det sig om at få nogle penge i kassen til julegaver til
ens egne nærmeste - og om at få en hyggelig dag med julestemning, for der var jo kun 10 dage til
jul. Boder med gløgg, kakao, klejner, julehotdogs, shots af gin med tranebær fra skoven,
hjemmelavet julepynt af fløjl og guld, pelskraver og stearinlys med duft af gran skød op i
morgentimerne klar til det store rykind af nisserne, der var parat til more sig og bruge penge.
Nissekomiteén havde desuden kontaktet en journalist fra et landsdækkende nyhedsmedie og håbede
på at få omtale, reklame m.v., så alle kunne se, at her kunne man altså bare det der med ægte
julestemning. Desuden kunne de levere historien om, at den ældste julenisse var gået bort her i
december, og det måtte jo tælle med…. Nisseenken var atter trukket i sin røde pels og havde de
hvide krøller i høj hestehale og gik rundt og talte med alle de besøgende på julemarkedet, selv om
man kunne ane en vis tristhed i hendes blik.
Alfen var taget til julemarked i sine nye røde støvler med pelsbesætning og nød den muntre
stemning og fik sig en sludder med enken, selv om hendes blik søgte trolden, men han kom nok slet
ikke…..
Trolden havde lagt sine træskærerredskaber fra sig og var ved at gøre sig klar til julemarkedet….
Inspireret af sit arbejde iførte han sig udover sit sædvanlige tøj et silketørklæde om halsen, så ingen
skulle tage fejl af, at her kom en rigtig kunstner. På julemarkedet ville han forsøge at finde en
kontaktperson i julekomitéen, som han kunne fortælle om sin juleskulptur og måske få arrangeret, at
det færdige værk kunne transporteres til landsbyens torv trukket af en rensdyrkane….. Det første
han så, da han ankom til det travle, muntre julemarked var alfen i de nye røde støvler . Trolden
rødmede dybt…… Alfen opfattede instinktivt, at hun blev betragtet og vendte sig væk fra sin
sludder med enken, og så nu ind i troldens øjne….. Han så nu ganske godt ud med sin kunstnerklud
om halsen - lidt af en modeherre, tænkte hun, og snart gik de generte og tavse arm i arm og nød et
krus kakao. Trolden spenderede et par julehotdogs for nogle mønter, han havde fundet i skoven, og
alle nisserne morede sig og handlede i boderne, mens journalisterne skjult filmede det hele og
interviewede et par af de mest ihærdige af medlemmerne af nissekomitéen.








13. december


Trolden sad i sin hule og havde dårlig samvittighed….. Han havde ignoreret de gode gerningers
dag, selv om han i bund og grund sagtens kunne have bidraget med en lille ting. Det kunne måske
også have stillet ham i et bedre lys over for alfen, og nisserne ville sikkert også hurtigere glemme
hans uheldige optræden fredag aften til julediskoteket….. Trolden overvejede sine muligheder for
at bidrage til julehyggen og fik en lys idé. Han ville  udskære en stor juledekoration i træ og
pynte den med gran og kogler….. Nej, han ville lave en kæmpe JULESKULPTUR i træ og donere
den til landsbyen, og så skulle den stå på torvet og trække nysgerrige blikke og ros, og måske ville
han blive kendt som en meget dygtig, men excentrisk kunstner, der altid holdt sig for sig selv, og
alle ville komme komme og sætte julekurve med mad og godter uden for hans dør, for at give ham
føde og ro til at arbejde med sine kunstværker…. Og alfen ville sende ham beundrende blikke og
sprede glimmer og glæde over hans ensomme liv….. Oplivet gik trolden igang med at finde
passende stykker træ til opgaven, og snart var han igang med at tegne skitser og udskære en stor
engel med en kurv fuld af gran og lys, mens han nynnede en julesang og tænkte på, om hans bidrag
mon kunne hjælpe byen med at vinde julekonkurrencen.



12. december

I landsbyen var de små brostensbelagte gader pyntet med grantræer, lys, juleklokker og guirlander.
De små butikker havde udstillet julemænd, engle, rensdyr i kaner, snelandskaber og røde julehjerter
blandt deres varer, og nisserne trykkede deres kolde røde næser mod vinduerne i beundring og
købelyst. Alfen var igen trasket til landsbyen, denne gang for at præsentere sit overskud fra
konfektsalget for julekomiteen, så de kunne fordele pengene blandt de fattige. Morgenen havde hun
brugt på at tælle pengene sammen; sedlerne havde ligget i store stakke på hendes bord, og hun
havde haft svært ved tro på, hvor mange penge der var kommet ind. Sedlerne og mønterne havde
knap kunnet være i den store indkøbsvogn på hjul, som hun trakt efter sig ind mod byen. Forpustet
standsede alfen op foran en af de julepyntede butikker. Sikke mange fine ting, der var; især et par
røde støvler med hvid pelsbesætning fangede alfens blik. De var godt nok flotte og ville være dejligt
varme, når sneen kom, og smarte at have på, hvis der nu blev afholdt julediskotek igen…….. Alfen
kiggede på prisskiltet og rynkede brynene. De butiksejere måtte tjene frygteligt mange penge, men -
huskede hun fra gårsdagen indsamling - de havde ikke bidraget med nogen god gerning, og deres
navn var heller ikke at finde på plakaten over dem, der deltaget. Alfen sukkede……
I nissernes store træhytte sad julekomitéen og diskuterede kriterierne for, hvem der skulle nyde godt
af de indsamlede penge: hvor syg/fattig skulle man være, var det gamle og børn, der skulle have
først, var det dem, der i årets løb havde lidt en stor sorg, var det de ensomme? Eller skulle pengene
bruges på indkøb af et fælles gode, så som kunstig julesne, hvis der intet kom inden jul? Nisserne
var ikke helt enige….. Enken efter juleformanden sukkede, mens nissernes diskussion blev mere og
mere højlydt. Ingen af nisserne ænsede derfor, at alfen trådte træt ind i salen med den store taske
med penge. Af hensyn til enken foreslog en enkelt nisse, at diskussion fortsatte udenfor, hvor der
vist også var nogle kolde juleøl, der ventede. Derfor var det kun nisseenken, der tog imod alfen i
salen. “Søde alf”, udbrød enken, “du har vel nok samlet meget ind til sagen, og hvor er dine sko dog
blevet slidte af gåturen, din stakkel. Nu kvitterer jeg for pengene, og så beholder du selv en
håndfuld deraf - og så går du hen på caféen og får en varm kop kakao med flødeskum og køber dig
et par varme støvler til gåturen hjem, ellers ender det med at du bliver forkølet.” Mens enken
kvitterede for pengene og skrev alfens bidrag op i bogen, tænkte alfen, at selv om hun ikke havde
sin tryllestav længere, så var miraklerne ikke forbi. Nu ville hun købe de smarte røde støvler med
pelsbesætning og få sig en kop kakao inden hjemturen til sin hule ved søbredden……



11. december
I anledning af den ældste nisses død - og for at få gang i julestemningen igen og dermed forøge
vinderchancerne for en tur til Nordpolen - havde nissernes komite besluttet, at onsdag skulle
udnævnes til dagen, hvor alle skulle gøre en god gerning mod en, der var dårligere stillet end en
selv. Trolden kunne ikke forestille sig, hvem der kunne være dårligere stillet end ham selv og
besluttede sig derfor for at ignorere budskabet og lade som ingenting og blive indendørs i sin nu
lune hule…… Alfen derimod transporterede sin eventyrligere konfekt til en bod på torvet, satte
prisskilte op og et stort skilt, hvor der stod at alt overskuddet ville gå til de syge og fattige, som ville
få en fantastisk jul, hvis bare folk ville give så meget, de kunne undvære. Snart stimlede nisserne
om alfens farvestrålende bod med den lækre konfekt, og der blev smagt og købt ind, og alfens
kasseapparat kunne snart ikke lukkes for bundter af mønter og sedler, og hun opgav hurtigt at tælle
sammen. Godt, at hun havde lavet så meget konfekt! Men snart var det sidste stykke solgt, og alfen
måtte lukke sin succesfulde bod ned og trave hjem med kasserne, der nu var fulde af penge i stedet
for søde sager…. Da dagen var slut, blev der opsat en plakat, der nævnte alle de gode gerninger, der
var gjort i løbet af dagen - og hvem der havde gjort dem. Nisserne i julekomitéen trykkede hinanden
i hænderne og klappede hinanden på skuldrene og var meget fortrøstningsfulde om, at nu var
juleånden genoprettet, og det havde vel nok været en god idé, og selv om vinderturen til Nordpolen
stadig hang i en tynd tråd, så ville de fattige i hvert fald få en værdig jul.



10. december

Tirsdag morgen ringede kirkeklokkerne vedvarende i landsbyen, så det kunne høres i langt ud i

skoven og ved søen i den stille morgen, hvor solen var ved at stå op til en kold frostdag. Alle

nisserne havde udskiftet deres røde huer med sorte pelshuer og stimlede nu stille sammen ved

kirken, og hviskede til hinanden om nattens triste hændelse: Den ældste nisse var stille sovet ind

kort efter midnat efter indtagelse af sit sidste krus gløgg…. han havde vist ikke engang kunnet spise

sine yndlingsmåkager dertil! Enken stod trist uden for kirkedøren og tog imod nissernes

kondolancer…. Hun så træt og forgrædt ud, men havde dog sat sine hvide krøller op i en smart

hestehale og havde sin bedste frakke på: en rød pels, som hun havde fået af sin mand sidste jul. Den

ældste nisse blev stille begravet i kulden, mens der blev sunget julesalmer og grædt og pudset næser

under de sorte pelshuer, og enken bød efterfølgende på juleøl og klejner på kroen. Men stemningen

var mere end almindeligt trykket, for det var aldrig sket før, at en nisse var gået bort i december, og

der skulle meget til for at genetablere julestemningen, og chancerne for at vinde konkurrencen om

landets bedste julelandsby var nu kraftigt svundet ind, og man kunne kun håbe på et mirakel





9. december

Trolden havde sovet hele weekenden…… Nu var det mandag, og han følte sig udhvilet efter den
pinlige fredag aften på julediskoteket, hvor han havde brækket sig og var stukket af fra alfen uden et
ord til hverken farvel eller på gensyn…. Han var ikke stolt af sig selv. Og han var sulten og frøs, for
der var bidende koldt i hulen, selv om det endnu ikke var begyndt at sne udenfor. Trolden skuttede
sig. Han stak hovedet uden for hulen og kiggede sig forsigtig omkring. Nej, der var heldigvis ikke
en eneste nisse i sigte. Ikke alene slap han så for at høre på deres muntre sang og larmen; han var
også fri for at høre på deres dumme drillerier om hans tilstand ved julediskoteket fredag aften. Han
åndede lettet op. På skovstien stod en kæmpestor brændekurve med nyhugget brænde. Nisserne
måtte have glemt den forleden, da de havde vrimlet rundt i skoven travlt beskæftiget med deres
juleforberedelser. Trolden tog med sin store hånd et hurtigt greb om kurven og fik den slæbt ind i
hulen. Hvor heldig kunne man være! Ikke bare havde han nu frisk brænde til pejsen, men nisserne
havde i deres hastværk også glemt deres termokande og madpakke, der lå blandt brændet i kurven!
Sultent kastede trolden sig over de dejlige flæskestegssandwich med rødkål, andelår og
vaniljekranse skyllet ned med en liter varm gløgg med rosiner og mandler. Oplivet begyndte trolden
at få ild i brændet i pejsen, og snart bredte der sig en dejlig varme i hulen. Mæt betragtede trolden
de gyldne flammer i pejsen med et smil om læberne.




8. December



Den ældste nisse lå træt og flov i sin seng søndag morgen. Til trods for den position, han besad som
formand for julekomiteen, havde han hverken deltaget i tændingen af julelys ved søen eller - han
gøs ved tanken - julediskoteket fredag aften. Han følte sig meget sløj og orkede ikke at forlade sin
seng her til morgen. Nissens kone stod uden for døren med et krus dampende varm stærk gløgg og
et par småkager på en bakke. Måske ville det hjælpe på mandens humør at få en godbid, for han
havde længe været træt, trist og slet ikke i julehumør….. Hun åbnede døren og fandt sin mand i dyb
søvn igen. Nissens kone sukkede; der var ikke meget gang i den gamle længere. Hun havde håbet,
at de kunne vinde turen til Nordpolen og få en oplevelse for livet med kanetur og glamourøst bal
hos julemanden, men der var jo ikke ligefrem noget, der pegede i den retning som tingene så ud nu.
Søndag morgen var helt anderledes aktiv i alfens hulen. Hun havde spredt en masse ingredienser til
julelækkerier ud over sit køkkenbord: marcipan, nougat, rosiner marineret i rom, nødder, guldstøv,
smeltet chokolade og frugtfarve i alle regnbuens farver, for nu skulle der laves konfekt, som hun
kunne sælge på julemarkedet - og overskuddet skulle gå til de fattige, så også de kunne få en
hyggelig jul. Fløjtende gik hun i gang med sit forehavende og havde snart lavet flere bakker med
eventyrlige julefigurer i marcipan drysset med tryllestøv i guld, sølv og bronze.






7. December


En kold lørdag morgen vågnede trolden op på skovstien med de mest forfærdelige tømmermænd.
Han havde pludselig skullet kaste op hen på natten efter alle de juleøl på tom mave og kunne huske
at have skyndt sig væk fra julediskoteket, for det skulle alfen ikke være vidne til…. Han måtte være
faldet på skovstien på vej væk og lå nu kold i sit eget bræk og havde meget ondt af sig selv. Det
havde jo været sådan en god aften, og så endte det sådan! Slukøret luskede han hjem til sin hule for
at sove resten af rusen ud.
Samtidig var alfen vågnet i sin lune hule. Hun undrede sig over, at trolden pludselig var forsvundet
under dansen, for det havde jo været så dejligt at danse rundt under stjernehimlen….. Men trolden
havde sikkert slet ikke moret sig…… Tænk, at aftenen skulle ende sådan! Nej, nu måtte det være
slut med al den tant og fjas, og hun måtte koncentrere sig om juleforberedelserne, så som
gaveindkøb, småkagebagning og hjælp til de fattige. Alfen gabte og faldt igen i søvn med sit dejlige
pelstæppe over sig.





6. december

Alfen var ved at gøre sig klar til julediskoteket på søbredden – det ville hun ikke gå glip af, for det

var så sjældent, der skete noget spændende. Alfen havde iført sig en lang hvid kjole med en

pelscape over og støvler med sølvglimmer og begav sig forventningsfuldt ned mod søbredden, hvor

hun kunne høre høj julemusik. Samtidig havde trolden forsigtigt banet sig vej langs skovstien ned

mod søen. Han håbede, at der var noget at spise, for hans spisekammer havde igen været tomt.

Straks blev han budt velkommen af en rødkindet nisse, der rakte ham et stort krus juleøl.

5 store krus juleøl senere – og på tom mave – dansede trolden rundt med alfen på søbredden til den

festlige julemusik. Alle morede sig og sang med på julesangene, skålede og lo. Trolden havde aldrig

følt sig så lykkelig. Alfen kiggede genert op på trolden; han var nu en flot fyr og slet ikke så

gnaven, som hun havde regnet med…….




5. december 
Juleprogrammet var skudt i gang med pomp og pragt. I løbet af dagen havde nisserne pyntet søbredden med fantastiske julelys, der glimtede om kap med stjernerne på aftenhimlen. Glade nisser spadserede rundt på bredden og sludrede og hilste på hinanden og beundrede julelysene og skoven i baggrunden. Alfen nærmede sig forsigtigt den oplyste sø for at på festlighederne. Imens stod trolden gemt bag et træ og betragtede ensomt den hyggelige sammenstimlen. Blandt de rødklædte nisser så han pludselig alfen. Han havde jo aldrig turdet tilbagelevere stjernetoppen fra hendes tryllestav, som var knækket af i hans hule i sommers. Han havde blot gemt den og betragtet den som et lykkeligt minde. Nej, som trold kunne man nok ikke blive venner med en alf…… Han trak sig længere tilbage bag træet. Hans blik fangede da noget farverigt, der var sat op på træet: En plakat! Trolden missede med øjne og forsøgte at læse opslaget: Julediskotek på søbredden lørdag aften! Musik, dans og gratis juledrinks i månelyset! Og alle var velkomne…… Han ville jo ikke få lukket et øje i den larm! Måske skulle han liste sig derned, når alle nisserne var blevet fulde og ingen tog notits af ham. Måske ville alfen være der……



4. december

Få kilometer fra skoven lå en lille landsby. I udkanten heraf lå et stort træhus i schweizisk stil, og
her skulle nisserne holde fællesmøde og lægge en strategi for aktiviteter i julemåneden. I år var det
især vigtigt, for man kunne vinde en sviptur i rensdyrkane til Nordpolen juleaften, hvis man blev
kåret som mest julede by – og hvem ville ikke gerne møde julemanden og smage hans berømte
gløgg? Nisserne strømmede forventningsfulde til fællesmødet med deres termokander med kakao
og bagerposer med klejner. Formanden for mødet – den ældste nisse – var træt. Meget træt. Og han
havde faktisk ikke rigtig mod på at tage på den tur til Nordpolen, hvis de skulle gå hen og vinde…..
”Velkommen til det 113. årsmøde”, begyndte han mismodigt, ”Jeg foreslår, at vi holder det low-key
i år – overforbrug og unødig brug af elektricitet til lyskæder sender et dårligt signal i forhold til
klimapolitik osv.” Samtlige nisser buhede højlydt og længe. Den ældste nisse sukkede, men det var
der ingen der tog notits af, og snart havde nisserne samlet sig i grupper og lagde lystigt planer for
både julediskotek, julegourmetmenuer, import af specialjuleøl, lysshow og fyrværkeri,
nissemodeshows og fremskaffelse af store mængder kunstig sne, hvis der ikke snart kom noget af
sig selv. Den ældste nisse lukkede øjnene og tog sig en lur, og snart havde de øvrige nisser lagt et
storslået program for julens aktiviteter.

3. december

Trolden vågnede op under sine pjaltede tæpper i sin kolde hule og nøs og snøftede. Pokkers så
forkølet han var blevet, men ikke overraskende – han kunne jo se sin egen ånde i den kolde hule.
Han pudsede næsen i det pjaltede tæppe og forsøgte at lukke ørerne for den sang, han nu kunne høre
uden for hulen; 3 rødklædte nissedrenge løb rundt og samlede gran, mens de forsøgte at overgå
hinanden med høj julesang, mundharmonika og latter. De kunne sagtens, de forkælede nisser, der
sikkert kom hjem til friskbagte klejner og kakao med flødeskum, men han, trolden, bare sad der
alene og knap kunne skaffe føde til at opretholde livet! Trolden kiggede slukøret ind i sit tomme
spisekammer, mens hans mave knurrede: Hvordan i alverden skulle han få fyldt spisekammeret op
med lækker julemad og godter? Han måtte lægge en plan…





2. december
      køb trolden
                                     Køb Alfen
                                     Køb Nisserne eller Troldenisserne

Glad efter sin flyvende skøjtetur hen over isen besluttede alfen sig for at pynte sin lyse hule op med masser af lyskæder og tænde stearinlys i guld og snehvidt. Hulens vægge var ny beklædt med blød, hvid pels, som varmede godt i vinterkulden. Alfen havde aldrig genfundet sin forsvundne tryllestav, men julen var jo miraklernes tid, og alfen havde tiltro til, at julen blev magisk, selv uden tryllestaven. I disse dage ville nisserne begynde at vrimle til skoven og søen, og alfen glædede sig til at høre deres muntre pludren og sang. Trolden i skoven havde hun ikke set siden i sommers, for modet havde svigtet hende i sidste øjeblik, da hun ville besøge ham i hans hule…. Nej, det var bedre at blive på sin egen side af søbredden. Alfen koncentrerede sig om at flette nogle fine julehjerter i glanspapir og fylde dem med velduftende gran og kanelstænger.



1. december


Det var blevet vinter i skoven og ved søen ….. Ingen lyse nætter, men derimod et tungt mørke kun oplyst af små glimtende stjerner på nattehimlen. Et tyndt lag is havde dannet sig på søen, og alfen var i gang med at pudse sine skøjter i håb om en nattetur hen over isen – hun kunne jo næsten flyve, så isen brast nok ikke på grund af en enkelt skøjtetur. Trolden derimod stod på den anden side af søbredden og skumlede. Han vidste godt, at han var for tung til en skøjtetur på isen – og desuden havde han ingen skøjter. Øv, tænkte trolde; nu skulle han gå december i møde ensom og skøjteløs, og der var også hundekoldt i hulen. Og værst af alt: Den 1. december ville skoven begynde at vrimle med irriterende nisser, der forberedte sig til julen; endeløs saven og sliben af træstubbe, sang og pludren blandt grantræerne og duft af deres medbragte madpakker med steg… Trolden besluttede sig trist for at holde sig langt væk fra nissernes hyggelige samvær. Næste afsnit imorgen den 2. december